MEDDELELSE NR. 234 – 31. OKTOBER 2024
NORDEN rapporterer et resultat på USD 25 millioner for tredje kvartal 2024, påvirket af et svagere end forventet marked i både tørlast og tank. NORDEN’s resultat for de første ni måneder af 2024 var USD 133 millioner.
Marginerne i Freight Services & Trading var fortsat negative, påvirket af svagere tankrater mens indtjeningen fra tørlast aktiviteterne var i bedring. Som forventet bidrog Assets & Logistics positivt til resultatet grundet høj afdækning. Freight Services & Trading genererede for tredje kvartal et resultat på USD -18 millioner mens Assets & Logistics genererede et resultat på USD 43 millioner.
NORDEN indsnævrer forventningerne for helåret 2024 til et resultat på mellem USD 160 til 210 millioner fra tidligere USD 160 til 240 millioner, grundet et svagere tankmarked. Forventningerne til 2024 er inklusive gevinster fra allerede aftalte salg af skibe på USD 83 millioner.
NORDEN CEO, Jan Rindbo, kommenterer:
“NORDEN genererede et resultat på USD 25 millioner i tredje kvartal. Den rapporterede Net Asset Value for NORDEN’s Assets & Logistics enhed var ved slut Q3 DKK 433 per aktie. For at udnytte de stærke skibsværdier har vi indgået aftaler om at sælge fem skibe med profit forventet i de kommende kvartaler. Grundet et svagere tankmarked, har vi valgt at indsnævre vores guidance til USD 160-210 millioner.”
I overensstemmelse med NORDEN’s udbyttepolitik har bestyrelsen besluttet at udlodde USD 21 millioner gennem et ekstraordinært udbytte på DKK 2 per aktie samt igangsætte et ny aktietilbagekøbsprogram på USD 12 millioner, som vil starte i morgen og løbe frem til slut januar 2025.
Udbetaling sker via VP Securities på baggrund af de aktiebeholdninger, der er registreret i VP Securities den 4. november 2024 efter afslutning af handelen på Nasdaq Copenhagen. Aktier i NORDEN, der handles via Nasdaq Copenhagens systemer til og med handelsdagen 31. oktober 2024, vil således være handlet inklusive retten til det ekstraordinære udbytte. Aktier handlet via Nasdaq Copenhagens systemer fra og med handelsdagen 1. november 2024 vil være handlet eksklusive retten til det ekstraordinære udbytte. Udbyttet forventes at være til disposition på aktionærernes konti 5. november 2024.
Med venlig hilsen,
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger:
Therese Möllevinge, Head of Investor Relations, tlf.: +45 41 37 16 38, e-mail thm@norden.com
Isabella Zaugg Hansen, Investor Relations Manager, tlf.: +45 27 62 90 96, e-mail: izh@norden.com